Meditationsretræter
Hvis man gerne vil styrke
den almene belivelse i hverdagen, er der stor hjælp at hente i kognitiv
meditation. Derfor tilbyder vi en retræte halvårligt som del af
medlemskabet. Man kan frit vælge mellem de mulige datoer. Som regel to
fredage månedlig.
Metoden er den, som kaldes FULD OPMÆRKSOMHED, og
hjerneforskningen ikke blot indikerer, at den enkelte,
der behersker denne meditationsform, derved kan få ro i
sindet og styrket sit immunforsvar, den ser også en sammenhæng mellem at
udøve denne type meditation og udvikling af følelsesmæssigt og mentalt
overskud.
På disse éndagsretræter på Strandagergaard
benytter vi os af forskellige aspekter indenfor området fuld
opmærksomhed. Hver retræte
består af følgende:
-
Afstresning af kroppen.
Opmærksomheden er på kroppen, som
scannes med egen lyd.
-
Efterfølgende opmærksomhed på den del
af én, som trækker vejret gennem ens fysiske krop: Éns kosmiske livsvilje. Dette sker gennem åndedrætsfokuserende
meditation. (Her er ikke tale om manipulation med åndedrættet, alene
opmærksomhed på det).
-
Endelig bruger vi denne
ressource, som vi er kommet i kontakt med, til at fokusere på temaer
i vort liv og afklare os. I denne proces foretager vi en form for
overordnet tænkning, som hjælper os til i det daglige at kunne
træffe yderst konsekvente og hensigtsmæssige beslutninger.
Her er tale om meditation af en art, som har
hentet inspiration fra erkendelsestraditionerne i såvel buddhismen som
den kristne esoteriske tradition. Men dybest set er der tale om kognitiv
meditation. Fundamentet er således ønske om at nå til erkendelse og ikke
evne til at tro.
Et Kursus i Mirakler, som er et amerikansk moderne filosofisk mindtraining kursus, hvori buddhisme (forstået som praksis byggende
på årsags- og virkningsforholdet) mødes med kristendom (forstået som næstekærlig
praksis), indgår således i det tredje niveau.
Resultatet er igangsættelse af en proces,
som fører en fra det cortisole aflivende stresshormonsystem til
det belivende pyrokatechine stresshormonsystem - og dermed til et
inspireret hverdagsliv.
|