Belivende vielse
En vielse er indgåelse i en pagt, og en pagt er karakteristisk ved kun at
kunne indgås i bevidsthed.
Hvordan kan man
forestille sig sådan et bryllup?
Som udgangspunkt vil der være en grundig samtale med en af Det belivendes åndelige vejledere.
I denne gennemgås grundprincipperne i den ikke voldelige kommunikation, som
forsøges praktiseret af alle parter gennem hele processen.
Herefter er det helt afgørende for, hvordan vielsen foreslås
grebet an, hvor de to, der ønsker vielse, befinder sig i deres biografi.
Det er som altid den søgende, forstående, afklarende og erkendende dialog, der
er i centrum for de beslutninger, der skal træffes angående, hvordan ceremonien
skal være.
Er de i redebygger- og yngelplejefase, hvor der ikke i forvejen er børn fra
tidligere forhold? Er de i redebygger- og yngelplejefase med et eller
flere børn fra tidligere forhold? Er de i organisationsfasen, hvor karriere,
præstationer og effektivitet er i højst kurs? Er de i værdikrisefase? Eller i
bevidsthedsfase, hvor evnen til at kunne rumme store kompleksiteter begynder at
udvikle sig for alvor? Eller er de måske modne mennesker, som er kommet i deres
anden ungdom med knap et halvt dusin voksne børn og et helt dusin børnebørn
tilsammen?
Et belivende bryllup er ét, som tilgodeser netop den situation, man befinder
sig i som par. Dette betyder blandt andet, at der i vielsen sluttes en pagt, som
også vedrører og implicerer alle ens efterkommere.
For nu at sige det helt
skarpt, kan en vielse, set fra vort ståsted, aldrig være belivende, hvis
den i højere grad adskiller end skaber sammenhæng og udvidelse. Ønsker man
således at gifte sig med et menneske, der har ansvar, og ikke indgå i en pagt,
hvor man ønsker at være en aktiv del af dette ansvar, vil man ikke kunne blive
viet i Det Belivende.
Belivelse sker alene, når man selvstændigt og afklaret tør ville påtage sig
ansvar for at udvide kærligheden - med alt, hvad det indebærer.
De forberedende samtaler vil derfor i høj grad, hvis der bringes børn med ind
i ægteskabet, handle om, hvorvidt man er helt afklaret i forhold til energierne
i det at give og modtage. Hvis man tror, at kærligheden mellem ægtefællerne kan
blive mindre, hvis der gives af den til andre, må man se i øjnene, at man ikke
er på vej ind i en kærlighedszone men i en krigszone.
Adskillelse og udvidelse
Lige meget hvor man er i sin biografi, vil temaerne adskillelse og udvidelse
være centrale for samtalerne.
To venstrehandsker udgør ikke et par, og ej heller to højrehandsker. Men det
er også de færreste, der kan gøre brug af en højre og en venstrehandske, hvis
den ene er str. 5,5 og den anden 11. En belivende vielse
fordrer to ligeværdige mennesker, som komplementerer hinanden, og som derfor i
fællesskab er mere end sig selv ganget med to.
En belivende vielse er en vielse for to mennesker, der har fundet ud af, at
de udgør et par gode arbejdshandsker for en fælles idé i kærlighedens favn,
sådan at denne idé kan udvikles og udvides. Ethvert belivende ægtepar udgør således sit helt
eget aspekt af kærlighedsudvikling og -udvidelse.
Et eksempel
En kvinde og en mand, som begge har børn fra tidligere
ægteskaber, ønsker at gifte sig. Manden har to børn med sin ekskone og hans
tilkommende har et barn med sin eksmand.
I de forberedende samtaler drøftes relationerne på en måde, som udgør en
moderne parallel til den gammeldags lysning, hvor man i kirken forespurgte, om
der var nogen der havde noget at indvende imod det påtænkte ægteskab, og hvis så
ikke var, så i al fremtid skulle tie derom. Denne moderne parallel vil bestå i
et møde på i det mindste en hel dag, hvor ekspartnerne og de nye partnere
i fællesskab med en belivelsesterapeut gennemgår, hvad der kan være af risici,
hvad børnene angår.
Er der behov for det, hvilket man kan forestille sig, at der kan være i de
tilfælde, hvor x-partnerne ikke ønsker at have noget med en sådan vielse at
gøre, vil der kunne tilbydes hjælp til at kontakte disse og hjælpe dem igennem
den fornødne forudgående kommunikation.
Børnenes situation vil blive drøftet i et biografimæssigt perspektiv, som ens
egen alder også indgår i, og man vil i fællesskab kigge på, hvad hvert enkelt
barn kan forventes at kunne have af følelser og behov og hvem, der vil kunne
dække disse behov. Man kan sige, at de voksne i fællesskab foretager en
risikostyring, i hvilken alle voksne parter også giver såvel hinanden som børn empati.
Denne slags dage - vi kunne kalde dem risikostyringsdage - vil man gennemgå,
indtil ekspartnerne sammen med de nye partnere kan indgå en forpligtende aftale,
hvori der formuleres et fælles mål for håndtering af de enkelte børn.
Man får afklaret, hvad der skal til, for at ethvert af børnene i enhver
situation i førskolealderen skal kunne opnå følgende:
-
få de primære behov dækket i form af sund føde etc.
-
føle
sig velkommen
-
blive
givet kærlighed
-
opleve konsekvens og regelmæssighed
-
mærke nærvær
på grundskoleniveauet dertil
-
blive støttet i at udvikle
talenter på en måde, hvor det vises respekt for eget særpræg
-
blive støttet i udvikling af eget indre liv
og i puberteten dertil:
-
blive vejledt i retning af at have idealer i stedet for at dyrke idoler
-
blive støttet i selvrealisation
-
blive støttet i alt, som er udviklende for ansvarsfølelse
-
få hjælp til korrektion, når fejltagelser er begået.
Den belivende pagt
Når forarbejdet er gjort, og der er enighed om, hvordan ansvaret forvaltes,
kan pagten indgås.
Rammerne for denne pagt kan være lige så forskellige, som de
mennesker, der gifter sig, er. På et tidspunkt kan vi da godt forestille
os, at kirker kan
være sådanne rammer, men også naturen, og et hvilket som helst andet sted, hvor
der er den for parret eftertragtede stemning.
I henhold til personlige ønsker vil der være musiske indslag og andre
indslag af værdiskabende karakter.
Fælles for samtlige belivende vielser er, at der foretages gensidig
tilgivelse af alle fejltagelser i fortiden og efterfølgende velsignelse af alle
implicerede parter både hvad angår fortid, nutid og fremtid. I
dette eksempel, hvor der er en mand med to børn fra tidligere
ægteskab og en kvinde med et barn fra tidligere ægteskab, tilgiver x-erne således én for én begge i det nye par alle
fortidige handlinger, som de har næret negative følelser i forhold til og
velsigner efterfølgende én for én hver af dem både hvad angår fortid, nutid og
fremtid, såvel som det nye par tilgiver x-erne én for én alle fejltagelser i
fortiden uden forbehold og efterfølgende velsigner dem (eventuelt med nye mager, hetero- eller homoseksuelle). Man giver sig
god tid til for hvert enkelt menneske, børnene inklusive, både i tilgivelserne
og velsignelserne,
således at samtlige involverede kommer til at mærke denne specielle venlige og
kærlighedsfulde energi, denne gode vilje, denne hellighed, som gør, at alle fra
dette øjeblik kan manøvrere videre i livet i en tilstand af total uskyld, hvori
enhver ved, at der, når der begås fejl, så aldrig vil være kritik, men derimod
aktiv velvillighed overfor at kunne hjælpe hinanden med at korrigere.
Man er også helt klar over, hvad man skal undgå og styre efter for ikke at
komme til at repetere fejltagelser.
De
vordende ægtefæller, som naturligvis også kan være af samme køn, gennemgår til sidst den samme proces med hinanden, begyndende med
børnene. Når de til sidst har velsignet hinanden i fortid, nutid og fremtid, lover
de dertil hinanden
troskab i al evighed. Er børnene store nok til det, kan de i løbet af
denne proces endvidere også selv velsigne.
Derpå foretages den formelle vielse.
Nogle vil måske her indvende, at der jo i ægteskaber, som er blevet opløst,
ofte er begået frygtelige fejl, og stille sig tvivlende overfor, hvorvidt det
kan være rigtigt at tilgive alt. Men det belivende ligger
netop i indsigten i, at samtlige af disse fejltagelser, rigtigt forstået, er,
hvad der garanterer succesen i det nye fremtidige liv. Har man stadig noget
"forbandende" i sig, vil man tage det med ind i det nye forhold. Og "det
forbandende" er der jo vel at mærke, blot man har den mindste lille ting at
beklage sig over. Frigørelsen til at indgå i det nye forhold opstår netop ved, at man kan tilgive
alt, hvilket man jo kan, når man forstår, at der er tale om fejltagelser, som
udelukkende blev begået, fordi vedkommende ikke vidste bedre. Hvis man er
virkelig nærværende, vil den efterfølgende velsignelse af hinanden være
fornyende i ånden. Den vil være, hvad vi kalder reanimerende, og man vil kunne mærke dét, som i den kristne terminologi
kaldes nåden, som dybest set er dybt forbundet med, hvad vor tids
kognitionsneurologer kalder dendritisk sprouting.
Det juridiske perspektiv
Indtil videre vil Det belivende kunne stå for alt ovenstående, mens
selve den juridiske handling vil blive foretaget af en giftefoged fra kommunen
eller borgmesteren, som i visse tilfælde efter aftale kan komme til stedet, hvor
begivenheden foregår. Der er imidlertid indtil videre elleve borgerlige
samfund/foreninger/virksomheder, som forsøger at bane vejen for, at også den
juridisk gyldige vielse skal kunne foretages af dem, der i øvrigt forestår
begivenheden. På længere sigt kan man således forestille sig, at de enkelte
virksomheder/foreninger/samfund får tilladelse til at uddanne en giftefoged,
eller hvad en sådan nu kommer til at hedde.
Eksempel på afholdt spirituel vielse
Se evt. eksempel på en tale holdt
ved en spirituel vielse, hvor talen bærer præg af at være blevet til
i samarbejde mellem brudeparret og den, der forestår begivenheden. I
dette tilfælde Jesper F. Mikkelsen, som er medlem af vor bestyrelse.
Klik her.
|