Se også vor blog http://detbelivende.blogspot.com/

Forskning

Belivende livsbekræftelse for unge

Koncept for hjemvendte soldater

DET BELIVENDE
Stedet hvor vi ikke siger undskyld men uskyld

Forskning

Forslag angående hjælp til hjemvendte soldater med psykiske ubalancer.
(Forslaget er indsendt af Prometeus Kommunikation i samarbejde med Det Belivende til Forsvarskommandoen i august 2010. Sponsorer søges).
 Projekt:  Sjælen med – både ud og hjem.

Et kognitivt bearbejdningsprojekt for hjemvendte soldater med diverse former for psykiske ubalancer. 

Overordnet:

I forbindelse med den megen debat om hjemvendte soldater, som er i psykisk ubalance, og den såkaldte veteranpolitik, har jeg hørt udtalelser fra forsvarets side om, at der i træningsforløbene forefindes programmer, som rummer dækkende koncepter for de udsendte soldater, hvad alt det fysiske angår. Noget kunne imidlertid tyde på, at soldaterne kunne profitere på, at man også inkluderede koncepter, som tilgodeser den psykiske og sjælelige rygsæk de har med sig både ud og hjem.

Projekt Sjælen med – både ud og hjem rummer et koncept, som tager sig af, at soldaterne rent mentalt kun kan yde deres ypperste, hvis de har en dyb indre fred. Det er en drejning af konceptet konstruktiv og belivende kommunikation, som jeg har udviklet gennem de sidste 17 år.

Da det ser ud som om, at behovet lige nu er mest akut for hjemvendte soldater, de såkaldte veteraner, er nedenstående et forslag til et bearbejdningsforløb for disse. Man bedes dog forestille sig, at nogle af de soldater, som gennemgår dette koncept, vil kunne blive glimrende undervisere for nye soldater, der skal forberedes mentalt inden udsendelse. Derfor rummer konceptet på længere sigt inkludering af forløb inden udsendelse. 

Baggrunden for vor metode:

Når reaktionerne på voldsomme oplevelser er forskellige, skyldes det, som alle, der har erfaringer med traumatiserede ved, at den sjælelige og psykiske bagage, som man har med sig hjemmefra, er forskellig. Udgangspunktet for vor måde at arbejde på er derfor, at mennesker, som udvikler PTSD[1], har nogle tidligere skabte ekstremt uhensigtsmæssige neuronbanesystemer[2] i hjernen, som nemt aktiveres i forbindelse med voldsomme oplevelser. Det er disse trafikveje, som det i bearbejdningsprocessen drejer sig om at ændre, således at der fremkommer frontallapaktivitet[3] i stedet for amygdalakapring[4] i situationer, der kan opleves som truende.

De sidste fyrre års forskning i kognitionsneurologi har givet os adgang til stor forståelse for, hvordan sådanne uhensigtsmæssige amygdalakapringsreaktioner bliver til vanemønstre i hjernen og også for, hvordan mønstrene kan afkodes igen og nye dannes. Denne viden har jeg gennem de sidste sytten år brugt til at udvikle og afprøve forskellige kognitive koncepter på baggrund af.

Det teoretiske fundament for dem har jeg beskrevet i bogen Belivelse – at turde ville livet med fokus på friværdien i frontallapperne (Prometheus Kommunikation, 2007, 513 s.), som bl.a. bruges som lærebog for de terapeuter, jeg uddanner, og som jeg også gerne fremsender, hvis I ønsker det.

I denne ses ledelsen af sig selv som menneske i perspektiver, som strækker sig gennem lovmæssigheden for udviklingen af hjernefunktion/mentalitet, ens egen biografi, den kultur man socialiseres i og menneskehedens forskellige tankeklimaer. Og jeg tager rent faktisk allerede i første kapitel fat om det store tema at være tvunget/nødsaget til  (Kerry) eller frivilligt ansvarsfuldt lederskab (Bush) i forbindelse med invasionen i Irak. Den overordnede tilgang i konceptet bygger således på værdigrundlaget i den vestlige verdens frihedsfokusering, hvilket i sig selv betyder, at de enkelte soldater får let ved at se sig selv som del af et større frivilligt lederskab. Dette er jeg overbevist om vil gøre det nemmere at finde mening i de tilsyneladende traumatiserende detaljer, der kan se ud som galskab.

Terapeuterne jeg bruger, som er uddannet i belivende og konstruktiv kommunikation, formår gennem praktiske processer at formidle stoffet på en sådan måde, at den enkelte person med psykiske ubalancer kommer til at mærke sig selv som noget så trygt og stærkt, at trusselsfaktoren dybest set forsvinder. Den enkelte soldat behøver således ikke at læse bogen, om end det vil være en betingelse for dem, der måtte ønske at undervise i konceptet som certificerede belivelsesterapeuter.

Der er imidlertid tale om en proces, der tager tid, og derfor er todages-modulerne, hvor vi går dybt i forskellige elementer, som har med omstruktureringen af neuronbanemønstrene at gøre, og som jeg selv er ansvarlig for, spredt over et år, ligesom øvegangene, hvor de nye måder at bruge hjernen på repeteres igen og igen, også ligger spredt over året noget nær ugentligt. 

Det praktiske forløb:

I alt:

1) Seks fordybende todagesmoduler, fra 9 – 17, i alt 96 timer, som foreslås foregå på Strandagergaard, hvor der er en yderst egnet afslappet og fredfyldt atmosfære. Lisa v. Schmalensee Magnússon, som har udviklet konceptet, er ansvarlig underviser på disse moduler, og assisteres af Kurt Ligaard Sørensen og Jette Liebst, begge certificerede terapeuter i konstruktiv og belivende kommunikation. Flere terapeuter kan efter behov inddrages med kort varsel.

2) 40 øvegange á 3 timer i alt 120 timer, som foreslås foregå på en kaserne, idet det er bedst, hvis øvegangene ligger meget tæt på dagligdagen. Disse varetages af de terapeuter, som i forvejen kender deltagerne fra 2-dages-modulerne.

Vi foreslår opstart af to grupper snarest muligt, evt. fra september, og kan opstarte yderligere grupper ad hoc i løbet af efteråret.

Modul 1:
Fokus på forståelse for forskellen på
1) at sammenblande hvad man ser med hvad der i forvejen er oplagret i en af følelsesmæssige erindringer (amygdalakapring) og
2) foretage ren iagttagelse og efterfølgende blive bevidst om hvilken følelse, der i den pågældende proces er ens egen (frontallapaktivitet).
Dette modul går ud på at få øje på situationer i den tidlige barndom (mellem 0 og 7), hvor begivenheder tog sted, som tilvejebragte delpersonligheder, der har de følelser, som popper op i diverse nutidige uhensigtsmæssige adfærdsmønstre.
Modulet skaber forståelse for, at man ikke er, hvad der er sket.
Rent kognitivt styrkes parietallappen[5] ved at man ser med ”nye” øjne på ens egen tidlige socialisation (ikke mindst gennem konkrete tegneøvelser) og temporallappen[6] ved at man sætter ord på, hvad man nu er bevidst om.
Det arbejde med grundtegn og tolkning af disse, som vi tager fat på allerede i dette første modul, forklares grundigt i min bog Belivelse – At turde ville livet med fokus på friværdien i frontallapperne.

 Øvegange á tre timer:

Allerede i den efterfølgende uge indledes øvegangene, hvor hele holdet (12) mødes med en af de belivende kommunikationsterapeuter, som har været medhjælper på todagesmodulerne.
Disse fyrre gange svarer til hver uge udenfor de store ferieperioder.
Her gennemgår man på skift en proces, hvor alle fire elementer fra den ikke voldelige kommunikation inddrages.
Man vælger en situation, som popper op i ens bevidsthed og fylder noget, kommer i kontakt med egne følelser og eget behov og kommer med et bud på hvad der skal til for at dække det. Men man foretager et dobbeltgreb i processen, således at man også gætter på, hvad den anden part kan tænkes at føle og have af behov og får hjælp til at nå frem til en bevidsthed om, hvad der skal til for at finde en løsning, som på længere sigt dækker både egne og den anden parts behov. Endelig bliver man bevidst om, hvad det er for delpersonligheder, der popper op og vænner sig til at identificere dem som reminiscenser fra de givne begivenheder, de er opstået i.
Man danner i disse processer således stille og roligt nye neuronbanesystemer, som stimulerer evnen til både at blive inspireret til at finde nye løsninger og gå i gang med at eksekvere.
I løbet af de fyrre øvegange højnes kompleksitetsniveauet gradvist, således at man vænner sig til at kunne træffe beslutninger på baggrund af forståelse for hele ens egen samt den anden parts biografi.
Jeg har ugentlige møder med terapeuterne, og alle relevante oplysninger fra øvegangene bruges på todagesmodulerne, således at progressionen i det ugentlige bearbejdningsforløb får bedst mulige vilkår.

Modul 2, som foregår to måneder inde i forløbet:
I dette modul øver man sig i at komme i kontakt med egentlige følelser og ser forskellen på at projicere og udvise nærvær.
Vi går på opdagelse i diverse typer spejlinger, som vi dels har været udsat for i fortiden og som vi dels selv praktiserer: Forvrængende spejlinger, formørkende spejlinger og reflekterende spejlinger og ser hvad der skal til for at kunne foretage egentlige progressive spejlinger, hvori vi kan udvise egentligt nærvær. (Teorierne bag disse øvelser forklares også grundigt i min bog.)
Det er barndommens andet afsnit, perioden fra 7 – 14, som vi relaterer os til og foretager mønstergenkendelse i forhold til.
Når dette modul er slut, er bevidstheden om lageret af delpersonligheder bl.a. udvidet til også at rumme potentialet til social kreativitet, som egentlig skabes i denne epokes ”dagdrømmeri”.
Ens eget niveau af social kreativitet og niveauet af det, i de lande man har været udsendt til, forstås i en sammenhæng, som tjener det formål at kunne se uskylden bag diverse fejltagelser.
(Det lyder måske underligt at skulle tænke på denne måde, men tro mig, det giver mening at se al form for ondskab som udtryk for primitivitet og stupiditet, eller formuleret i den kognitionsneurologiske terminologi: som udslag af mangel på feltuafhængig tænkning og dermed evne til at kunne dobbeltrette sin empati. Det er jo ikke noget man har valgt ikke at kunne. Ingen vælger at være ubegavet, vel?). 

Modul 3, fire måneder inde i forløbet:
I dette modul arbejder man sig endnu længere ind i kendskabet til egne samt andres følelser. Den dobbeltrettede empati praktiseres i både små og store sammenhænge, hvilket betyder, at eventuelle fejltrin, som har afstedkommet død og lig på nethinden ses i den store sammenhæng, hvor de mennesker, som soldaterne har været udsendt for at hjælpe, såvel som egne kammerater, altid fremstår som vindere på længere sigt, også selvom de eventuelt blev dræbt.
Det er selvrealisationstemaet der er i fokus. Ens eget selvrealisationstema fra alderen 14 til 21, ens nutidige og den pågældende befolknings, som en del af menneskehedens selvrealisationstema.

Modul 4 – seks måneder inde i forløbet:
Her er temaet behov. Hvad er det den enkelte soldat dybest set selv har brug for? Hvad er det, de, som vi er i en eller anden relation til eller ønsker at være i en eller anden relation til, har behov for? Har deltagerne dybest set behov for at komme ud af følelser som frygt og angst?
Øvelserne i dette modul bringer den enkelte ind til kernen af sit eget væsen, som er identisk med en upartisk tryg og usårlig beslutningstager. I kognitionsneurologisk terminologi det som kaldes frontallapaktivering; for det er i frontallappen, at den beslutningstager, som kan overskue kompleksiteter, bor.
Fokusset er på ”redebyggeri”. Hvad er det for en rede man egentlig ønsker at bygge? Hvem vil man leve med hvor og på hvilket værdigrundlag?
De som er over 28 kigger på, hvad det var for en ”rede” de selv byggede, da de var mellem 21 og 28 og ser, om der var tale om at få dækket egentlige behov, eller om det var delpersonligheders behov, altså forvrængede spejlinger fra fortiden, som afgjorde deres valg.
De som er mellem 21 og 28 arbejder med nutiden og den fremtid, man ønsker sig.
Modulet afsluttes med øvelser i at give det, som man gerne selv vil have: Ro, forståelse, fred, imødekommelse. Det er disse elementer, som soldaterne selv har oplevet at modtage rigeligt af (i kursussammenhænge) indtil nu, og som de derfor forhåbentlig nu kan begynde at turde ville give af selv.

Modul 5 – otte måneder inde i forløbet:
I løbet af dette modul går vi endnu dybere ind i behovene, både vore egne, menneskehedens og dem de befolkninger, som soldaterne har været udsendt til, har.
Her er ikke tale om en facitliste, her er alene tale om at give empati i lyset af de forståelser som indfinder sig, når man tænker i helheder. Men vor tænkning foregår ud fra den kendsgerning, at alle mennesker gerne vil være lykkelige, og at oplevelse af lykke er umulig uden oplevelse af frihed.
Modulet tager sig derfor bl.a. af, at lykke er umulig at opleve, så længe man befinder sig i et mønster af offer/bøddel-mentalitet.
Rent praktisk relaterer vi os til begivenheder i vort liv fra perioden 28 – 35. Hvad der er sket eller sker i disse år, ser vi som optakt til en værdikrise, som indfinder sig hos alle mennesker på et eller andet niveau omkring de 35 – 37. Forståelsen af at opleve sig selv som noget andet og mere end det, man har gjort eller er blevet gjort ved (udsat for), kommer i fokus, hvorved frontallappen yderligere aktiveres. Er man yngre end 28, arbejder man ud fra sin aktuelle alder med fokus på fremtiden.

Modul 6 – ti måneder inde i forløbet.
Hele fokusset er nu på eksekvering.
Deltagerne har gennem de første fem moduler dels fået øje på mønstre og delpersonligheder (styrket parietallappen), dels sat ord på kompleksiteter (styrket temporallappen) og er dels begyndt at mærke, hvad det er de selv egentlig er og vil (fået styrket beslutningstageren i frontallappen). De har fået modet til at turde ville træffe de beslutninger, der skal til, for at de kan komme til at ville livet. I dette modul drejer det sig om at bruge alle de talenter, de har opbygget for at kunne få en oplevelse af flow ind i tankeverdenen. ”Hvad er det jeg helt konkret kan sige til hvem og hvornår og hvordan for at komme til leve livet?”–øvelser i mange afskygninger udgør derfor en stor del af dette modul.
Dertil laver hver enkelt soldat sit eget styresystem med inddragelse af alle de delpersonligheder, som de er blevet bekendt med gennem forløbet, således at de får meget nemmere ved at genkende de uhensigtsmæssige delpersonligheder, give dem empati, fordi de ved, at de stammer fra begivenheder, der er foregået (ikke fra dem selv) og dermed afdæmoniseret dem, således at der i virkeligheden er tale om en ny og effektiv form for risikostyring som afdæmoniserer egne indre delpersonligheder. Ud fra de erfaringer vi har med konceptet, er det vor hypotese, at enhver vil blive bevidst om, hvem det er, der er den mest hensigtsmæssige kaptajn på ens skude, og hvad den enkelte end vælger at kalde vedkommende, vil det være ord, der dækker frontallapsaktivitet, altså autonomi, som er selvstændighed med det ansvar, som en sådan indebærer.

Bemærkninger

 Forløbets længde:

Jeg kan forestille mig, at nogen måske vil indvende, at det er lang tid at være i gang med et forløb. At ændre selve den måde man bruger hjernen på er imidlertid et projekt, som ikke kan gøres sådan tjuhej i løbet af nogle få uger eller måneder.

Jeg har arbejdet med konceptet dels på Den liberale Daghøjskole i Holbæk, som jeg var leder af i ti år fra 93 til 2003 og dels i min egen virksomhed Prometheus Kommunikation de sidste 12 år, og jeg har aldrig oplevet nogen, som på det fundamentale plan kan bevæge sig fra ikke at turde ville livet til at turde ville det på mindre end et år.

Mange fortsætter dertil i konceptet for ikke at falde tilbage i de gamle tankemønstre.

 Skulle soldaterne have lyst til at fortsætte, når året er gået, vil de kunne fortsætte den netværksgruppe, som øvegruppen udvikler sig til, uden bistand fra en terapeut. Da vil de kunne mødes og simpelthen støtte hinanden i den form for belivende kommunikation, som de har tilegnet sig i fællesskab under kurset.

En sidegevinst ved forløbet er nemlig, at deltagerne ikke bare lærer hinanden rigtig godt at kende men også kommer til at opleve total gensidig forståelse og tillid og dermed knytter dybe venskaber.

Der er også den mulighed, at de for at undgå tilbagefald hver for sig eller i mindre grupper melder sig ind i foreningen Det Belivende (se evt. www.detbelivende.dk) og deltager i en af de lokale øvegrupper, der er flere steder i landet, for belivende og konstruktiv kommunikation. Hermed vil der være yderligere muligheder for udvidelse af sit netværk.

Internat eller eksternat:

Vi har i budgettet opereret med eksternat. Men internat er også muligt at have på Strandagergaard, hvis fordringerne ikke er alt for store.

Vi kan således tilbyde overnatning på henholdsvis to og tre- og firemandsrum, hvor nogle må ligge på ekstraopredninger eller madrasser på gulvet.

Medbringer de selv enten sovepose eller sengetøj vil overnatning med enkel men yderst sund forplejning kunne købes for 300 kr. pr. person pr. modul. I alt for tolv 3.600 kr. pr. modul.

Det vil også være muligt at benytte sig af en variant, hvor nogle kører hjem og sover hos sig selv om natten, mens andre, som har lang transporttid, overnatter.

 Materiale til soldaterne:

I tilfælde af at I er interesserede, udarbejder jeg gerne noget materiale, som henvender sig direkte til soldaterne.

CV for Lisa von Schmalensee Magnússon:

 2009- : Initiativtager til og medstifter af samt formand for foreningen Det Belivende. www.detbelivende.dk

 2003- : Køber Strandagergaard, hvor kurserne fra da af primært holdes.    www.strandagergaard.dk

 2000- : Ejer af virksomheden Prometheus Kommunikation. www.promkomm.dk

 98- : Stifter og leder af Akademi for Åndsvidenskab. www.aakanden.dk

 93-2003: Leder af Liberalt oplysnings Forbund  (LOF) og Den liberale Daghøjskole i Holbæk.

 90-92: Studier i kosmologi og åndsvidenskab og freelanceskribent.

 1983-89: Dansk udsendt lektor ved Islands Universitet.

 1983: Forskningsstipendium fra Statens Humanistiske Forskningsråd i projekt om håb og længsler i renæssancen.

 1982: Pædagogikum på Øregaard Gymnasium.

 1982:  Mag.art. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet (speciale i kommunikation og utopier).

 1969:  Nysproglig student fra Statens Studenterkursus i 1969.

 Den 30. dec. 1951, født på Bornholm.

 Private forhold:

Gift med nationaløkonom, prof.emer. og tidligere rektor for Islands Universitet Gudmundur Kristján Magnússon.

En datter fra tidligere ægteskab: Menja von Schmalensee, som er biolog, bosiddende på Island med sin mand og sine tre børn.

Fritid: Er mormor, hunde-, høne- og påfuglemor med store bogstaver og spiller tennis og klaver.

Min motivation:

 Da jeg i 89 forlod universitetsverdenen, skyldtes det, at jeg syntes, der var et fantastisk stort gab mellem den viden, der foreligger om mennesker, og den viden, der bruges i arbejdet med sociale og psykiske problemstillinger i den virkelige verden.

Jeg havde i hele studietiden haft mit fokus på, hvad menneskeheden havde af længsler og henholdsvis mangler og redskaber til at indfri dem og gik nu i gang med rent praktisk at arbejde tværfagligt på at få den viden jeg havde til at være til gavn.

De problemer, som moderne mennesker har, uanset klassetilhørsforhold og uddannelsesniveauer, er jo ikke nye under solen. De er formuleret og dissekeret og gennembeskrevet i verdenslitteraturen, og det er min erfaring, at mange sociale og psykiske mønstre fremstår endnu klarere hos deltagerne i mine kurser, når jeg inddrager eksempler fra dette ocean af beskrivelser. Så ser de nemlig, at de ikke er alene om deres problemer, men at der så at sige er tale om dilemmaer og problemstillinger som gælder for hele det makrokosmos de er en del af, og som de ved at finde løsninger for sig selv i er med til at hjælpe det større samfund ved.

Kognitionsneurologien er vor tids vigtigste redskab til afhjælpning af afsporinger, som alle former for stress hører under, fordi det er gennem forståelse af, hvordan lovmæssigheden for brug af hjernen er, at vi kan tage herredømmet over den og begynde bevidst at afkode de uhensigtsmæssige mønstre og skabe nye hensigtsmæssige løsningsorienterede mønstre i stedet.

Jeg har gennem årene set flere hundrede stressede og udbrændte mennesker, deriblandt såkaldt socialt håbløse tilfælde (også med kriminelle baggrunde), komme ind i en helt ny livsbane med optimisme og handlekraft, og derfor føler jeg mig overbevist om, at konceptet også kan hjælpe disse soldater.

Referencer:

 Partner i Cope Consulting Networks, Michael Johansen, Snekkerstens Stationsvej 8,  3070 Snekkersten,  49224202. Jeg har i en halv snes år været tilknyttet hans netværksgrupper for ledere fra de fyrre største danske virksomheder som provokatør/inspirator samt hjulpet deltagere i hans netværksgrupper gennem livskriser.

 Leder af bostedet Fonden Reflex, Karin Funch, Langagervej 13, 8500 Grenå, 86387490.  Hele personalegruppen har gennem de sidste to års tid gennemgået konceptet  i konstruktiv og belivende kommunikation og inddraget det med virkelig gode resultater i deres omgang med psykisk diagnosticerede beboere.

 Pensioneret lærer, Kamma Enemark, Hegnet 24, 4300 Holbæk, tlf: 59432129,  som var bestyrelsesformand i LOF i Holbæk gennem alle mine år som leder der (93-2003) og kender til mit arbejde med at få folk på fode.

 Pensioneret major, Matthies Nissen, Evalds Have 40, 4300 Holbæk, 59435199 som jeg samarbejdede med om at oprette en yderst velfungerende seniorhøjskole under LOF i Holbæk.

 Pensioneret kontorchef, Jean Rørvig, Tranevænget 4, 1. th. 39900906, var kontorchef i Undervisningsministeriet de år jeg var udsendt mellem 83 og 89.

 (Min chef, rektor, på Islands Universitet under udsendelsesårene er min nuværende mand, Gudmundur Magnússon, som det vist ikke er passende at henvise til).