Forskning

Belivende livsbekræftelse for unge

DET BELIVENDE
Stedet hvor vi ikke siger undskyld men uskyld

Forskning

Ansøgning til forskningsprojektet
Kan unges livskvalitet højnes og afsporinger mindskes ved brug af konceptet Belivende livsbekræftelse som tilgang til deres behov for selvrealisation?
Og er her tale om et frugtbart alternativ til den traditionelle konfirmation og/eller nonfirmation? Et studium i kognitiv kristendom.

(Ansøgningen er pr. 12. nov. 2009 fremsendt til et dansk fond, der støtter almennyttige projekter).


1. Projektbeskrivelse

 1.1 Baggrund:
Det er en kendsgerning, at en stor del af de unge i vort samfund mistrives. Det fremgår med stor tydelighed af det voksende behov for psykologisk og psykiatrisk hjælp, på forbruget af de såkaldte lykkepiller og anden psykofarmaka, brug/misbrug af rusmidler, kriminel adfærd og den tilsyneladende tiltagende seksuelle promiskuitet.
Vore lovgivende instanser forsøger så godt de kan på forskellige måder at tage hånd om de barskeste af virkningerne for de værst ramte via oprettelse af bosteder, hvor de i det mindste får de primære behov dækket. Men i det store og hele ser det for os ud, som om man ikke forholder sig synderligt til årsagerne, bl.a. ikke til det faktum, at de unge fra konfirmations-alderen og op til de ca. 21. år rent faktisk befinder sig i en vældig identitetskrise, hvor de har behov for at blive taget dybt alvorligt på et rent åndeligt plan.
At selvmordsforsøgene forekommer hyppigst i denne aldersgruppe indikerer også i høj grad, at der er tale om et voldsomt nødråb. De unge ønsker jo, som al forskning i emnet viser, ikke at afbryde livet, de ønsker at få hjælp til at leve det.
Når unge i denne aldersgruppe udviser kriminel adfærd, og man forsøger at lovgive sig ud af problemet, hvilket der pt. er forslag om, ved at nedsætte den kriminelle lavalder til 14 år, mener vi også, at der er tale om et nødråb, som vi ikke tager alvorligt. Tager man nemlig i betragtning, hvad kognitionsneurologien har peget på i en årrække, at frontallappen ikke er så udviklet at man kan foretage en egentlig selvstændig beslutning førend man er 21, og derfor i sin yderste konsekvens naturligvis heller ikke kan stå til ansvar for hvad man gør, førend man er 21, skulle en virkelig konfrontation med problemet bestå i, at man gjorde hvad man kunne for at styrke muligheden for at udvikle denne frontallap. Dette kan, og da især når forarbejdet ikke er gjort gennem barndommen, kun ske på én måde, nemlig ved at barnet mødes, som det er, med den mentale nysgerrighed det har, i en dimension, hvor det kan føle sig velkomment.
 Konfirmationsforberedelsen, som man normalt deltager i, når man er ca. 14, er oprindelig lagt på dette tidspunkt, fordi man har registreret, at det er på dette alderstrin, at de unges interesse for de store spørgsmål begynder at melde sig, såsom hvem er jeg? Hvor er jeg på vej hen? Og hvad er meningen med det hele? Er der en Gud?
I løbet af de sidste år har vi imidlertid hørt præster sige, at de gerne vil have konfirmations-alderen nedsat, idet de synes, at det er umuligt at undervise dem på 13 og 14, da de oplever, at de har alt muligt andet i hovedet.
Der er således noget der tyder på, at den traditionelle konfirmations-forberedelse ikke formår at dække de behov, som ynglingene har for åndelig imødekommelse. At præsterne ønsker at nedsætte konfirmationsalderen skyldes i henhold til vort kendskab til sådanne situationer, at de appellerer til ”barnetroen” og ikke til de unges behov for refleksion og selvrealiserende afklaring. Vi tror, at det er vigtigt at imødekomme de unges behov for afklaring og tage deres spørgsmål alvorligt, og ikke afvise disse, blot fordi teologien ikke har svar på dem.
Da vore skoler ikke er gearede til at varetage åndelig vejledning, betyder det, at denne omtalte del af vore unge er efterladt i et åndeligt tomrum, hvor de ikke får sjælelig eller åndelig næring og dermed ikke den indre fylde, som er nødvendig for at kunne sætte sin egen kurs i livet og have modet til at manøvrere på den.
De, der befinder sig i en sådan kategori, kommer alt for nemt til at opleve sig selv som drivende rundt på en tømmerflåde – helt uden kurs og indflydelse – og dermed sig selv som meningsløse, hvorved de bliver et nemt offer for gruppepres. Vel den værst tænkelige situation for et ungt menneske.
Denne gruppe udgør ikke blot hvad menneskelige følelser angår vældig elendighed og armod, den koster også samfundet dyrt i kroner og ører.
I det følgende beskrives et projekt, som vi tror vil kunne afhjælpe store samfundsmæssige problemer hvad de unge menneskers livsindhold og –syn angår. Det kan samtidig komme til at udgøre et banebrydende eksperiment, som kan bane vejen for helt nye måder at gå fra barndom til voksenliv på.

1.2 Hypotese:
Det er vor hypotese, at unge mennesker, som gennemgår et forløb i Belivende Livsbekræftelse og efterfølgende er i kontakt med sin Belivende Livsbekræftelsesgruppe (forkortet BLivs-gruppe) i tre års tid, vil opleve en højere livskvalitet og i højere grad finde hjælp til udvikling af sund selvrealisation, mentalt såvel som følelsesmæssigt, end unge, som gennemgår alminde-ligt konfirmationsforløb eller slet ikke gennemgår nogen form for sjælelig-åndelig imødekom-melse og vejledning.

1.3 Målbarhed:

Spørgeskemaer til deltagerne i projektet. Disse vil fokusere på
•   i hvilket omfang de kommer ind i diverse former for afsporinger såsom misbrug, kriminalitet, seksuel promiskuitet og psykiske ubalancer/sygdomme
•   deres oplevelse af at blive set som netop den man er og blive respekteret og accepteret som sådan.
•   deres nuværende tilfredshedsniveau og forventninger på områder som uddannelse, kærlighed og familie.
Spørgeskemaerne, som oplyser om tingenes tilstand på disse områder, vil blive udfærdiget og udfyldt inden forløbet, fire gange årligt undervejs i forløbet og når det er slut.


1.4 Deltagere

1.4.1 Deltagere uden diagnose, såkaldt almindelige unge.

I:  3 x 12 på 14 – 15 år.
II: 3 x 12 på 16 – 18 år.

Af disse gennemgår et hold i hver aldersgruppe konceptet BLivs, de to andre er kontrol-grupper, som mødes med en BL-medarbejder to gange årligt over en periode på tre år og besvarer skemaerne i forbindelse med samtale.

For både I og II er der
1) en gruppe, som gennemgår vort koncept Belivende livsbekræftelse. Gr. A.

2) en gruppe, som gennemgår almindelig konfirmationsforberedelse og afslutter med konfirmation  (for de 16.-18 åriges vedkommende er blevet konfirmeret). Kontrol B.
3) en gruppe, som nonfirmeres eller på anden måde ikke gennemfører noget alternativ til konfirmationen. Kontrol C.


1.4.2 Deltagere med diagnose:

2 x 10 med diagnoser hørende under området personlighedsforstyrrelser/psykiske problemer herunder ADHD, ikke anbragte i frivilligt brug af bosted. (Aldersgruppe 15 - 18). Dia.a og Dia.b

 2 x 10 med domme for kriminalitet, tvangsanbragt på institution. (Aldersgruppe, 15 - 18). Dom.a og Dom.b

Af disse gennemgår 10 fra hver kategori konceptet, og de øvrige 10 er kontrolgruppe. De, som gennemgår konceptet, er delt i to hold på hver 5 fra hver kategori. Dia.a og Dia.b + Dom.a og Dom.b. 

Der er således i alt fire hold, hver bestående af fem, som gennemgår konceptet og to grupper på hver ti, som udgør kontrolgrupperne.

 2.0 Tidsmæssigt design af projektet

 2.1 For almindelige unge (ikke diagnosticerede)

Tidsforløb:
Vinter 2009/10:
Produktion af materiale til henholdsvis skoleledere og unge.
Skoleledere kontaktes, orienteres om projektet og opfordres til at invitere deres elever til at deltage.
Efterfølgende måned, f.eks. febr: Tilmelding.
Oprettelse af grupper.

Febr./marts 2010:
1) Introduktionsdag på Strandagergaard for grupperne I og II.
Fastlæggelse af retrætedatoer et år frem med to retrætedage hver anden måned.
2) Kontrolgrupperne IB og IC samt IIB og IIC har deres første møde med en BL-medarbejder  (på de pågældende skoler) og udfylder spørgeskemaerne for første gang. Dato fastsættes for årets 2. mødedato.

I løbet af 2010 og begyndelsen af 2011: 
Afvikling af de 2 x 7 retræter med knap to måneders mellemrum.

For kontrolgruppernes vedkommende (i alt fire grupper) mødes de med BL-medarbejdere to gange årligt i i alt tre år, fra første kvartal i 2010 til begyndelsen af 2013.

Fra januar 2011, eller så snart gr. IA og IIA er færdige med retræteforløbene, mødes de en gang hvert kvartal med BL-medarbejderen i tre timer på Strandagergaard.

I jan./febr. 2011, eller så snart gr. I og II er færdige med retræteforløbene bearbejdes samt-lige gruppers første års spørgeskemaer. Disse foreløbige resultater vil blive rapporteret til projektsponsoren.

 I jan./febr. 2012, eller så snart gr. I og II har haft fire gruppemøder i projektets andet år, bearbejdes oplysningerne fra andet års spørgeskemaer, og disse rapporteres som oven-stående.

I jan./ febr.  2013 eller så snart der er gået tre år fra projektets begyndelse bearbejdes oplysningerne fra spørgeskemaerne i sin helhed, og der udfærdiges en rapport, som udgives elektronisk på projektets egen hjemmeside og tilsendes relevante myndigheder.
 

2.2 For diagnosticerede

 Vinter 2009/10:
Produktion af materiale til henholdsvis institutionsledere/stedfortrædere, pædagogiske medarbejdere og unge.
Relevante institutionsledere kontaktes, orienteres om projektet og opfordres til at invitere deres beboere til at deltage.

En BL-medarbejder kan om ønskeligt komme til den pågældende institution og præsentere projektet.
Efterfølgende måned, f.eks. april: Tilmelding.
Oprettelse af grupper og fastsættelse af datoer for det første års todagesforløb.

 

Maj/juni 2010:

1) Introduktionsdag på de implicerede institutioner for de fire 5-personers grupper. (Dia.a og Dia.b + Dom.a og Dom.b.
2) Kontrolgrupperne Dia.kontrol samt Dom.kontrol har deres første møde med en BL-medarbejder  (på de pågældende institutioner) og udfylder spørgeskemaerne for første gang. Dato fastsættes for årets 2. mødedato.

I løbet af resten af 2010 og begyndelsen af 2011: 
Afvikling af de syv todagesforløb med knap to måneders mellemrum.

For kontrolgruppernes vedkommende (i alt to grupper) mødes de med BL-medarbejdere to gange årligt i i alt tre år, fra andet kvartal i 2010 til midten af 2013.

Fra maj 2011, eller så snart gr. Dia.a, Dia.b og Dom.a og Dom.b er færdige med todagesforløbene, mødes de en gang hvert kvartal med BL-medarbejderen i tre timer på de pågældende institutioner.

I maj 2011, eller så snart Dia.a og b samt Dom.a og b er færdige med todagesforløbene bearbejdes samtlige gruppers første års spørgeskemaer. Disse foreløbige resultater vil blive rapporteret til projektsponsoren.

I maj 2012, eller så snart gr. Dia.a og b samt Dom.a og b  har haft fire gruppemøder i pro-jektets andet år, bearbejdes oplysningerne fra andet års spørgeskemaer, og disse rapporteres som ovenstående.

I maj 2013 eller så snart der er gået tre år fra projektets begyndelse bearbejdes oplysningerne fra spørgeskemaerne i sin helhed, og der udfærdiges en rapport, som udgives elektronisk på projektets egen hjemmeside og tilsendes relevante myndigheder.

 3.0 Beskrivelse af den indholdsmæssige/faglige del af projektet
Belivende livsbekræftelse

 Introduktion
I: Hvert barn redegør for sin selvopfattelse, sit verdenssyn og fortæller, hvilke ubesvarede spørgsmål der optager det.
II: Det fortæller dertil, hvilken ”utopi” det har, hvilken optimal ønskeforestilling det har om egen fremtid samt om, hvordan den bedst tænkelige af alle verdener skulle se ud. (Hvem er jeg – og med hvem? Hvem vil jeg gerne være – og med hvem?).
III: Oplæg om skyld/uskyld problematikken og en kort introduktion til ikke voldelig kommunikation.
IV: Den unges selvrealisation som tema i den enkeltes valg angående problemfokusering eller løsningsfokusering.
(Altså: Vil jeg se mig selv som et problem, som "syndig", eller spm en løsning, en der begår fejltagelser men gerne vil forstå og korrigere dem?).


Retræte 1:

Hvad er etik?
Etik i mentalitetshistorisk perspektiv.
Esoterikkens rødder:
Gennemgang af herkulesmyterne med hovedvægt på den første prøves facit: Fejltagelsen rigtigt forstået er dét, der garanterer succes. Eventuelt rollespil, hvor hver gruppe gennem-spiller en af de tolv myter.
Hvad er fejltagelse? Hvad er succes? Hvad betyder begrebet indvielse i antikkens esoteriske forstand?

Retræte 2:
Menneskets biografi og dennes lovmæssighed
Hvad er temaerne egentlig for det livsafsnit, man er på vej ind i? Hvori består farerne, hvori består mulighederne?
Introduktion til åndelig og kosmisk forståelse af tilgivelse?
Herunder drøftelser af konsekvenserne for det enkelte menneskes egne muligheder og ikke mindst den enkelte unges helt egne. Eventuelt rollespil med tilgivelse som tema.

Retræte 3:
H.C. Ørsted
Introduktion til Ørsteds naturfilosofi. Er mennesket en slags bioelekticitet, som er i mental evolution?
Ørsteds kosmologi: Ørsteds opfattelse af evighed og hemmelige kredsløb. Hvordan adskiller den sig fra den samfundsmæssige normaltænkning?
Årsags- og virkningsprincippet.
Er der en sammenhæng mellem Ørsteds opfattelse og det nutidige naturvidenskabelige billede, som  pt undervises i på skolerne?
Er der en sammenhæng mellem Ørsteds syn på reinkarnation og H.C. Andersens?
Evt. rollespil af H.C. Andersens eventyr Rosenalfen.
Hvis denne lovmæssighed er virkelig, hvad indebærer det så i den enkelte unges liv her og nu i forbindelse med hans/hendes daglige adfærd?

Retræte 4:
Introduktion til martinuskosmologien
Gennemgang af symboler. Martinus’ 12 grundfacitter eller livsmysteriets løsning.
Drøftelse af hvorvidt nogle af dem er i modstrid med, hvad naturvidenskaben har bevist. Hvad finder man selv logisk?
Hvad mener Martinus med den kristne verdensimpuls? Og hvad mener han med impulsen for kosmisk bevidsthed?
Hvad betyder det for vort forhold til Jesus Kristus? Til islam?
Kan hans (Jesu) liv og levned spille en rolle for os i vor tid?
Evt. rollespil inspireret af de i hht martinuskosmologien på kloden tre fremherskende mentale tankeklimaer (den aftagende afgudsdyrkning, de dominerende monoteistiske trosreligioner og den mulige fremtidige kosmiske bevidsthed, som videnskabsmænd kalder subliminal perception).

Retræte 5:
Inspiration
Introduktion til Karen Blixens specielle religiøsitet og forhold til hellighed. Hvad mente hun med, at Gud er en kunstner? Hvad mente hun med, at hun var en budbringerske? Hvad var det for bud, hun bragte? Hvorfor havde hun forskellige mottoer i forskellige perioder af sit liv? Hvad mente hun med, at inspirationen var det største af alt? Hvad er inspiration?
Andre eksempler på inspiration, bl.a. musikalsk -  og i forlængelse af retræte 4 den type, som naturvidenskabsmænd kalder subliminal perception.
Kan alle opleve inspiration? Hvad skal der til? Kan man også, når man er barn?
Diverse øvelser, som kan stimulere inspirationen – herunder introduktion til kognitiv meditation.

Retræte 6:
Eksempler på kosmologi i billedkunsten
Besøg på Willumsen Museet i Frederikssund. Gennemgang af Livsfrisen og Tizian-serien.
Kognitiv meditation inspireret af Tizian-serien i rummet Meditation på Willumsen Museet.
Vi kigger på nogle af de øvrige nordiske kosmologiske billedhuggeres værker, bl.a. den svenske Carl Milles’ og den islandske Einar Jónssons.
Rollespil med udgangspunkt i personligt valgte figurer fra den gennemgåede kunst.


Retræte 7:
Evaluering
Lørdag: Hver udarbejder et motto for sit liv, gældende den nutidige livsfase.
Hver nedskriver sit livssyn i fri form på en A4-side under overskriften:
Sådan ser jeg mennesket. Sådan ser jeg min egen funktion.
Søndag: Afslutning i henhold til nærmere aftale med ”belivelseskonfirmander” og deres
pårørende, hvor  bl.a. de enkeltes livssyn præsenteres for de pårørende i form af oplæsning af siden, dramatisering af den eller anden form for fremstilling af den.
Musikalsk inspiration og diverse indslag v. de implicerede vejledere tilpasset den enkelte gruppe.

 

4.0 Budget


4.1 For ikke diagnosticerede såkaldt almindelige unge:

Undervisningsforløb for et hold på 12:
Introduktionsforløb (10 – 17)   7 t
Retræter  (7 x 24)    168 t.
Undervisningstimer i alt   (175 x 800)                                      140.000 kr.
Husleje (175 x150)                                                                 26.250 kr.
Overnatning og forplejning (12 x 7 x 500)                                  42.000 kr.
Materialer   (7 x 1000)                                                              7.000 kr.
Transport (7 x 12 x 300)                                                         25.200 kr.
Opfølgningstimer (4 møder årligt x 3 t x 2)= 24 x 800                  19.200 kr.
Transport opfølgning (12 x 300 x 8)                                          43.200 kr.
Kontrolgruppemødetimer for to grupper på tre år
I alt 2 x 2t x 3 = (12t. x 3 x 800 kr)                                          28.800 kr.
Ledelse (forskningsdesign og resultatbearbejdning)   150 t.         150.000 kr.
I alt                                                                                  481.650 kr.
Administration 20 %                                                               96.330 kr.
For et hold                                                                         577.980 kr.

Uforudsete udgifter 10 %                                                        57.798 kr.

I alt for et hold (u. moms)                                                    635.778 kr.

For to hold (635.778 x 2)                                                     1.271.556 kr.

Moms                                                                               317.889 kr.
I alt inkl. moms                                                                  1.589.445 kr.

 

4.2 For hhv diagnosticerede frivillige beboere på bosteder og tvangsanbragte
på institutioner:


Introduktionsforløb for fire hold
 (10-17) (4 gr. X 7 t.) = 28 t.
Retræter (7 x 24t x 4gr) = 672 t.  i alt (700 t x 800kr)               560.000 kr.
Materialer                                                                             7.000 kr.

Ekskursion til Willumsenmus/Frederikssund (20 pers x 300 kr)         6.000 kr.
Opfølgningstimer (4 x 12t x 2år) (96 x 800 kr,)                           76.800 kr.
Transport for medarbejder til bosted/inst. (4x4x2x300)                  9.600 kr.
Kontrolgruppemødetimer for to grupper over tre år
I alt 12 t x3 (36 t. x 800)                                                        28.800 kr.
Ledelse (forskningsdesign og resultatbearbejdning) 150 t.          150.000 kr.
I alt                                                                                  838.200 kr.
Administration 20 %                                                             167.640 kr.
For fire hold á 5 deltagere                                                    1.005.840 kr.

Uforudsete udgifter 10 %                                                     100.584 kr.
I alt for fire hold á 5 deltagere                                              1.106.424 kr.
Moms                                                                               276.606 kr.

I alt inkl. moms                                                                  1.383.030 kr.
 

Det bemærkes at dette budget forudsætter, at det almindelige personale, som under normale vilkår ville være til stede for at drage omsorg for de implicerede på de pågældende institutioner, er der og indgår i forløbet på en nærværende og støttende måde uden ekstra betaling gennem projektet.