Debatforum vedr. kognitiv kristendom
Kognitiv tilgang til bønnen Fadervor
Kognitiv kristendom og selvbestemmelse
Invitation til biskopperne
Afklarende svar fra biskop Steen Skovsgaard
Svar på biskop Steen Skovsgards bemærkninger
Christina Philipstatts svar med Lisas kommentarer
Jens V. Mørk: Vi vil ikke længere være offer for en syg far (kirke)
DET BELIVENDE
Stedet hvor vi ikke siger undskyld men uskyld
Debatforum vedr. kognitiv kristendom
Invitation til folkekirken
Vi har pr. 2. febr. modtaget nedenstående indlæg fra Jens V. Mørk.
Vi vil ikke længere være offer for en syg far(kirke)
Kære Det belivende.Hvor er jeg glad for I findes.
Jeg vågnede i går morges, og tænkte på en drøm jeg lige havde haft, hvor jeg tog ansvar for nogle børn. Samtidig havde jeg en følelse af at jeg, på en eller anden måde, var ved at udvikle en erkendelse af, at jeg var/er, ved at tage styringen af mit eget liv, at jeg som en sagde til mig: Måske i virkeligheden har langt større indflydelse på mit eget liv end jeg går og tror. Dette var bl.a. sagt i forbindelse med min arbejdssituation.
Jeg stod op og drak morgenkaffe med min kæreste. Herefter gik jeg ind og åbnede computeren, for at undersøge mulighederne for at tage en terapeutisk uddannelse. Jeg er håndværker , og arbejder som sådan nu. Har dog lidt fri i øjeblikket på grund af vejrsituationen. Jeg har i mange år interesseret mig for det psykologiske og åndelige. Jeg er fra årsskiftet begyndt på ”arbejdsbogen for studerende” i ”Et kursus i mirakler”. Jeg læste tekst delen i løbet af efteråret 2009.
Det jeg fandt frem til på computeren, var nogle Gestalt orienterede uddannelser. Der var noget ved disse uddannelser, (som jo er anerkendte og respekterede, hvilket er noget der har haft betydning for mig tidligere,) som ikke helt tilfredsstillede mig. Jeg var/er klar over at jeg sidder med en unik mulighed for at implementere noget i mit liv, som jeg aldrig før har været moden til.
Så for at undgå unødvendig tids- og energispild, på grund af en gammel feltafhænighed, er det vigtigt at jeg vælger rigtig, da det ellers ikke vil bringe mig den ønskede glæde og forløsning.
Jeg lovede mig selv, at jeg ville gå ind og checke en hjemmeside, som dem der har oversat ” Et kursus i mirakler” har lavet, da jeg har set at der var mulighed for noget terapi, hvilket måtte betyde at der kunne være en uddannelse også.
Det finder jeg dog ikke, men jeg følger navnet Karl Boysen, og havner hos Det belivende.
Og hvor var det skønt.
Jeg har i flere år haft en fornemmelse af netop den situation, af ikke at forstå hvad de siger i folkekirken.
Jeg har drømt i en drøm, om en alternativ kirke.
Jeg har i snart 2 år, arbejdet med en ide om arrangementer i den danske folkekirke. Her vil jeg opstiller lyd og billede anlæg, og spille noget af det smukke musik som ” almindelige mennesker” høre i hverdagen. Det er fordi jeg synes musik, bedre end noget andet, formidler budskabet om kærlighed, og fordi jeg synes der mangler en religiøs eller spirituel dimension, i vores dagligdag. Musik og billeder, har en evne til at røre os, og trænge ind under overfladen, til vores hjerter, og kirkerummet er et helligt rum, som vi alle faktisk har adgang til.
Der er så mange mennesker som ikke bruger kirken, mig selv incl. Men som stadig har det største behov for at blive forstået og løftet i en religiøs eller spirituel forstand.
Hvad er det hele for noget?
Hvad skal der ske?
Er alt som det skal være?
Hvor er vi på vej hen?
Kort sagt, livets allerstørste spørgsmål.
Disse store spørgsmål er svære at håndtere alene. Mange er ikke vokset op med en tro på at der er en Gud eller noget større, som vi kan søge hjælp og vejledning hos.
Det moderne menneske er et logisk og rationelt menneske, som ikke ser at kirken har løst nogen problemer overhovedet.
Tværtimod er kirken årsag til millioner af dræbte mennesker. I Guds navn.
Hvordan kan et nutidigt middel intelligent menneske, få tillid til at en sådan institution skulle kunne løse vores dybeste problemer eller i bedste fald, tage sig af vores inderste følelser. Den er godt nok fortaler for kærlighed og for at Gud elsker os alle, men den tager ikke vores skyld fra os. Nej den fortæller os jo netop at vi er skyldige, godt nok elsket, men skyldige. Den fratager os vores sidste selvrespekt, ved på den måde at fastholde at det forholder sig sådan.
Hvor end vi gerne ville,…. overgive os til denne ” uansvarlige og barnlige tilstand” gør vi det ikke. Det er ikke logisk eller i sidste ende følelsesmæssigt betryggende. Vi er med nød og næppe, sluppet fra vores traumer og dårlige selvbilleder fra barndommen, så er det ikke lige en ny dom vi trænger til. Vi har ved egen kraft og møje, fået skabt os et forholdsvis anstændigt liv, hvor vi ved, at det handler om at tilgive for at kunne eksistere med hinanden, på trods af vores indbyrdes utilstrækkelighed. Vi har forstået at vi må tage ansvar for hinanden incl. os selv. Jeg mener det er ansvarligheden som her er det bærende punkt. Det at jeg føler mig ansvarlig for de handlinger jeg gør mod mine nærmeste, ja alle dem jeg kommer i berøring med, der sikrer mig min overlevelse. Og denne ansvarlighed kan vi ikke ”skrotte” til fordel for en overgiven os til en fader(kirke), som godt nok siger han elsker os, men som vi ikke føler os trygge ved. Ansvarligheden er vores fundament, hvor skrøbeligt og mangelfuldt det så end er.
Er det mon fordi vi ikke vil indlade os med en fader, som godt nok er flink på overfladen, og som siger han elsker os, men som i virkeligheden vil misbruge os. Det er som barnet der inderligt ønsker sig at blive elsket, men som i stedet bliver misbrugt af sin egen far. Det er det, den danske befolkning, og med god grund, tager afstand fra.
Vi vil ikke længere være offer for en syg far(kirke) så vi siger fra, og kommer der kun når vi kan se at det er det glade der hersker, nemlig f.eks til jul hvor kirken er fyldt op, og det er det medmenneskelige der er det altoverskyggende. Her er skylden, som kirken siger vi har, trådt i baggrunden, og erstattet med glæde og forhåbning. Der er en stemning af at vi vil det gode for broderen. Vi hilser på hinanden med smil og ønsker hinanden en glædelig jul. Vi er aktive i at give til hinanden. Vi kommer der sammen med dem vi normalt omgås. Vi er blandt ligemænd. Vi værtsætter den gode mad vi skal spise sammen. Alting bliver hyggeligt og rart, fordi vi vil at det skal være det.
Vi ønsker det, og føler os berigede, fordi det er vores naturlige instinkt at være sådan.
Det har været helt fantastisk at læse hvad du skriver Lisa v. S. Magnusson. Du er så fantastisk dejlig skarp og vidende at det er en fryd. Tak for det! Jeg er så taknemmelig for I findes, men også underligt oprevet. Måske fordi en så længe ventet tilstand, pludseligt flytter så meget inde i mig, at jeg er bange for ikke at kunne følge med. Eller er det måske fordi jeg er bange for at blive hægtet af igen. Det er lidt som om, livet ikke kan være det samme længere. Jeg kan ikke længere gå og sige at jeg ikke ved. Jeg kan ikke længere vurdere på samme måde osv.
Jeg er med stor forventning og glæde, begyndt at læse din bog: Belivelse, at turde ville livet med fokus på friværdien i frontallapperne.
De kærligste hilsener fra Jens V. Mørk.
Til orientering: Lars V. Mørk er også fast læser på bloggen http://detbelivende.blogspot.com/ og kan kontaktes der.
