Igangværende initiativer
BELX&Yskolen
Vi har siden efteråret 2011 været igang med at
undersøge mulighederne for at starte en ny kosmologisk funderet belivende skole med
tilknyttet børnehave og skolefritidsordning i københavnsområdet. Nu er
vi nået så langt, at vi har fået lavet et første udkast og efterlyser
forældre, som kunne være interesserede i en sådan skole til deres børn.
Flere oplysninger her.
Belivende bofællesskab for modne
ældre mennesker?
Den anden ungdom i et belivende perspektiv?
Vi er nogle i Det Belivende, som godt kunne tænke os
en alderdom, hvor vi tager den anden ungdoms mange muligheder
alvorligt.
I stedet for at sidde alene rundt omkring i små huse eller lejligheder,
som man lige netop kan overholde, forestiller vi os i stedet at indgå i
et åndfuldt og belivende fællesskab i en smuk natur, hvor der både er
mulighed for selvstændigt liv og for den tryghed og inspiration det kan
give at være en del af et dannet levende og berigende miljø med hyppige
kulturelle begivenheder, og hvor dagligdagen i det hele taget bærer præg
af såvel fysiske som mentale og åndelige aktiviteter. Det vil være en
grundbetingelse for deltagelse i dette fællesskab, at man har lyst til
at holde sig både fysisk kognitivt fit.
På Strandagergaard er der mulighed for at renovere bygninger, således at
de kan tjene et sådant formål. Miljøet og den kognitivt fitte atmosfære
er her allerede.
Klik evt. på
www.strandagergaard.dk og få lidt
indtryk af omgivelserne og dem, der allerede bor der. Som ideen udvikler
sig, vil der komme en selvstændig underside her på sitet.
På generalforsamlingen den 8. juni 2011, er emnet på dagsordenen, og de
pt fem seriøst interesserede vil fortælle om deres tanker.
Historik
Biskopperne inviteredes til at
drøfte kognitiv kristendom
Vi sendte den 1. okt. 2009
en skrivelse til landets biskopper og inviteret til dialog om kognitiv
kristendom.
Skrivelsen kan hentes her.
Vi har den 2. okt. modtaget
det svar fra Københavns nyligt indsatte biskop Peter
Skov-Jakobsen, at biskopperne vil drøfte vor henvendelse næste
gang de mødes.
Den 11. nov. modtog vi et
svar fra biskop
Steen Skovsgaard.
I dette svar var konklusionen,
at kirkens livssyn og vort var uforenelige, men da der samtidig var
tilkendegivelse af, at man anså dialog for at kunne virke klargørende,
var vi i tvivl om hvorvidt der i svaret lå en imødekommelse eller
afvisning. Dette meddelte vi i mail af 18. nov.
I de følgende måneder blev
invitationen yderligere sendt til præsteforeningen og foreningen af
menighedsråd. Vi har imidlertid ikke modtaget noget svar.
I løbet af foråret 2010 har vi opgivet at komme i dialog med folkekirken
og går blot videre med vore aktiviteter uden kirken som
samarbejdspartner.
-
VEDR. EVENTUEL BRUG AF KIRKER
Vi indsendte den 3. sept.
en ansøgning til kirkeministeriet angående tilladelse til at gøre brug
af nogle af landets kirker.
Baggrund for dette initiativ: Betragtet i et kulturhistorisk perspektiv forekommer det os meget naturligt,
at vi i forbindelse med begivenheder som f.eks. vielser og begravelser, hvor
der ofte er mange fra familien og vennekredsen, der gerne vil tage del, kan
benytte nogle af landets kirker. I kirkerummene har vi æstetik af en
dimension, som stemmer sindene til højtidelighed og dertil umådelig fin
akustik for musikalske indslag, som vi regner med at have mange af. Vi betragter dem endvidere som vore egne, idet vi jo i tusinde år har
betalt for både opførelse og vedligeholdelse af dem.
Ansøgningen kan læses her.
Svar:
Vi modtog svar, dateret den 18. sept. med afslag. Her blev det
pointeret, at det er biskopperne, der har den endelige afgørelse, hvis
kirkerne skal stilles til rådighed for andre trossamfund uden for
folkekirken, og at der i vort tilfælde ikke er tale om et kristent
trossamfund.
Svaret kan læses i sin fulde ordlyd her.
Dertil returnerede kirkeministeren bogen "Belivelse - at turde ville
livet med fokus på friværdien i frontallapperne", som var fremsendt som
eksempel på teoretisk fundament for kognitiv kristendom. Det
returneredes i ulæst stand.
Refleksion i den forbindelse:
Det, at vi ikke er et trossamfund, blokerer åbenbart for
mulighed for at gøre brug af kirker. Dermed rejser spørgsmålet sig, om
man kan være kristen uden at være troende. Det er vor klare opfattelse,
at selvfølgelig kan man det.
Da det forlyder, at der pt er flere mennesker, der melder
sig ud af folkekirken end nogensinde før, besluttede vi at kontakte biskopperne og
foreslå dem at kigge på vor hjemmeside for at sætte sig ind i, hvad
kognitiv kristendom og Det Belivende er.
-
EN WAGNERGRUPPE med efterfølgende operabesøg,
evt. i Bayreuth eller andre steder, hvor der måtte være belivende
opsætninger. (Den såkaldte Københavnerring anses ikke for at høre til i
denne kategori)..
Baggrund for dette initiativ: Vi anser Wagners operaer for at rumme vigtige nøgler til forståelse af
moderne kristendom. Ikke mindst Parsifal. Der vil komme mere herom på
denne side. Interesserede er velkomne til at kontakte Lisa v. S.
Magnússon eller Helle Hoffmeyer Lindberg.
-
MEDITATIVE VANDRINGER: Mette Peoples er ved at
planlægge en type vandreture, hvor man dels kan gå i tavshed og dels
føre meditativt belivende samtaler.
Baggrund for dette initiativ: Det er blevet moderne at pilgrimsvandre, og mange følger i disse år de gamle
pilgrimsruter, som fører til hellige steder. Men at gå og gå og gå kan også
være en flugt fra sig selv. Vi vil derfor forsøge at stå for en type
vandringer, i hvilke konfrontationen med det vanskelige er mulig, og hvor
der høres og svares i det belivende perspektiv, d.v.s. det dobbeltrettet
empatiske perspektiv.
|